14. NOV 2019 • 12:51UDLAND

Briter vil ikke indstille kommissær og giver EU et problem

Alle medlemslande skal ifølge EU-traktaten være repræsenteret i EU-Kommissionen. Men briterne vil ikke.

Storbritannien kommer ikke til at præsentere en kandidat til EU-Kommissionen, bekræfter en talskvinde for kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, som refererer til et modtaget brev fra den britiske regering.



Det skaber usikkerhed om den næste EU-Kommissions tiltrædelse.



Von der Leyen håber fortsat, at hun kan begynde arbejdet 1. december, efter at afvisninger af kommissær førte til, at man i første omgang måtte udskyde startdatoen 1. november med en måned.



- Situationen er kompleks og uden fortilfælde, siger talskvinden.

Ifølge EU-traktanen skal EU-Kommissionen have repræsentanter fra alle medlemslande. Derfor står Ursula von der Leyen nu i en kattepine.



Begrundelsen for Storbritanniens beslutning er det britiske valg 12. december.



Ursula von der Leyens overgangshold vil nu studere brevet fra briterne nøje og vurdere, hvad man skal gøre.



- Det er meget vigtigt at sige, at Storbritannien i dette brev samtidig anerkender sine forpligtelser som medlemsland, siger talskvinden.

Den fungerende britiske premierminister, Boris Johnson, giver ifølge talskvinden også udtryk for, at briterne ikke vil stå i vejen for dannelsen af en ny EU-Kommission.



- Vi kan ikke gå ind i en politisk eller juridisk brainstorming på live tv om alle muligheder for at finde den rette vej ud af den aktuelle situation, siger talskvinden.



/ritzau/

SENESTE UDLAND

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet