9. OKT 2019 • 22:12SPORT

Team Esbjerg snupper syvende sejr i træk i HTH Ligaen

Horsens var ved at skabe spænding i anden halvleg, men sluttede så af med en måltørke mod Team Esbjerg.

Team Esbjergs håndboldkvinder har fortsat ikke smidt et eneste point i denne sæson.

Onsdag aften var Horsens som ventet en overkommelig opgave. På hjemmebane vandt Esbjerg med 27-21 og har nu 14 point for 7 kampe på førstepladsen i HTH Ligaen. Horsens har to point i bunden.



Horsens førte 2-1, men så var det også slut. Esbjerg fulgte op med en god periode og fik sin første femmålsføring ved 8-3.

Den afstand holdt i det meste af halvlegen, og Esbjerg kunne holde pause i front med 16-11.

Kort efter pausen kom vestjyderne også foran med seks mål, men så begyndte Horsens at arbejde sig tilbage. Overraskelsen lurede, da udeholdet med ti minutter tilbage reducerede til 21-23.

Men det skulle utroligt nok også blive Horsens sidste scoring i kampen. Derfor kunne Esbjerg igen trække fra og vinde med de klare cifre 27-21.



Endnu mere overbevisende vandt Aarhus United over Ajax. Her lød sejren på knusende 28-15 efter 12-4 ved pausen.

Norske June Bøttger gjorde sig positivt bemærket, da hun scorede på samtlige sine ni forsøg og dermed blev kampens suveræne topscorer.



Aarhus har ni point for syv kampe på femtepladsen. Ajax har fire point som nummer ti.

I onsdagens sene kamp vandt Herning-Ikast på udebane med 30-24 over bundproppen TTH Holstebro, der bare har et point.



Vinderne fra Midtjylland, der førte med 14-11 ved pausen har nu 12 point på andenpladsen.



/ritzau/

18. OKT 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER

Middelaldercenter har været velbesøgt trods efterårsvejr

18. OKT 2019 • 15:49 FOR ABONNENTER

Brexit sætter hans drøm på standby

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet