Tidende overbragte sur nyhed: Næste år får personalet sværere ved at komme frem
Foto: Allan Rieck

21. OKT 2019 • 17:07 • AF JAKOB NØRMARK

Tidende overbragte sur nyhed: Næste år får personalet sværere ved at komme frem

Flere af de sæsonansatte hos Dueodde Diner & Steakhouse har ikke egen bil, og transportudfordringen for medarbejderne har i år været større, fordi restauranten har udvidet sæsonen fra midten af september til afslutningen af efterårsferien.

Busruterne 7 og 8, der er de eneste, som betjener Dueodde, opererer BAT kun fra starten af maj til udgangen af september.

– Det har været et problem at få personale herned. Det personale, vi har haft i år, har været helt fantastiske til at koordinere kørslen, siger Hanne Halberg, der ejer restauranten med sin mand, Tommy.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forrige uge at spare et par millioner kroner på netop busrute 7 og 8, som fra andet halvår 2020 ikke længere skal køre i maj og september. Den indskrænkede kørsel til de tre sommermåneder rammer især passagerer, der skal til og fra turistdestinationer langs kysten.

Hanne Halberg havde ikke hørt om besparelsen, før Bornholms Tidende gjorde hende opmærksom på det.

– Det er ikke godt. Vi har i forvejen et problem med at få personale herned og skal arrangere samkørsel til Snogebæk, siger hun.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet