Større olieforurening på havet uden for Ystad
Foto: Kustbevakningen

18. OKT 2019 • 15:40 • AF REDAKTIONEN

Større olieforurening på havet uden for Ystad

Et større olieudslip blev fredag observeret på havet ud for Ystad.

Det var et tysk overvågningsfly, der fik øje på den 3000 x 100 meter store olieklat, i alt formentlig omkring 9.000 liter olie.

Den svenske kystbevogtning har sendt to af sine skibe, stationeret i Malmö og Karlskrona, til Ystad, og de forventes fremme ved 17-tiden.

- Vi betragter det som et mellemstort udslip, som vi forventer at kunne klare med vores egne resurser, siger Mattias Lindholm fra Kustbevakningen til Ystads Allehanda.

Da vinden kommer fra en sydlig retning, kan det trods indsatsen til søs ikke udelukkes, at noget af olien vil drive i land på kysten omkring Sandhammeren lørdag morgen.




Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet