Vinbonde i shitstorm efter Øffes død: Det er fuldstændig forkert, siger Zoo-direktør
Foto: Berit Hvassum

1. OKT 2019 • 21:37 • AF ANETTE VESTERGAARD

Vinbonde i shitstorm efter Øffes død: Det er fuldstændig forkert, siger Zoo-direktør

“Jesper Paulsen har igennem otte år tjent penge på, at lade sin gris Øffe drikke cola. Nu er Øffe død. Er det dyrplageri, eller var Øffe en heldig gris?“

Sådan lød oplægget, da Jesper Paulsen i morges deltog i Radio 24syvs morgenflade sammen med en videnskabelig direktør fra Københavns Zoo og en restauratør fra Nordjylland, der tidligere har boet på Bornholm.

Vinbonden fra Pedersker er kommet i modvind, efter at Bornholms Tidende forleden kunne fortælle, at grisen Øffe er død. Øffe var lidt af en attraktion på Lille Gadegård, fordi Jesper Paulsen fik hende til at drikke en halv liter cola i forbindelse med rundvisninger på vingården.

Øffe blev otte år gammel, og Jesper Paulsens udmelding om, at han nu vil træne tre nye grise op til at overtage rollen som cola-drikkende svin, har fået protesterne til at vælte ind på Bornholms Tidendes facebook-side.

Direktør Bengt Holst fra Københavns Zoo var da heller ikke helt begejstret for tanken, da han i morges blev bedt om at kommentere Øffe-sagen:

– Jeg synes, det er fuldstændig forkert at fodre et svin med cola, sagde Holst, der også er formand for Dyreetisk Råd, til 24syv.

– Det er usundt, både for grisens tænder og dens fysiologi, konstaterede Bengt Holst.

Jeg har ikke tænkt mig at ændre noget

Kritikerne hæfter sig især ved, at Jesper Paulsen gav Øffe fire-fem flasker cola om dagen. Halv liters, vel at mærke.

Det har fået vinbonden fra Pedersker til at sætte sig ned og regne lidt på tallene:

– Øffe drak i snit en cola light om dagen fra maj til oktober, skriver han i en mail til Tidende.

Derudover har han ikke så meget at sige til den shitstorm der har ramt ham i sagen:

– Jeg har ikke tænkt mig at ændre noget. Det er en bestemt slags mennesker, der hidser sig op over den slags ting på nettet, jeg tror ikke, det er noget, der kommer til at påvirke min forretning, siger han.

SENESTE NYHEDER

20. OKT 2019 • 05:55
Fire mink fanget i Præstemosen
19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER
Cykelklub skal tage afsked med formandskabet
19. OKT 2019 • 16:52 FOR ABONNENTER
Det løber rundt i kiosken ved Jons Kapel
19. OKT 2019 • 16:12 FOR ABONNENTER
Forsvarsmuseet sluttede flot sæson med et brag

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. OKT 2019 • 09:30
Preben Mortensen er død
19. OKT 2019 • 13:05
En katteven aflyser
19. OKT 2019 • 08:01 FOR ABONNENTER

'Det er sejt at hjælpe andre'

18. OKT 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER

Middelaldercenter har været velbesøgt trods efterårsvejr

18. OKT 2019 • 15:49 FOR ABONNENTER

Brexit sætter hans drøm på standby

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet