Magnus Cort forlader Astana-holdet

22. AUG 2019 • 09:21SPORT • AF JAKOB MARSCHNER

Magnus Cort forlader Astana-holdet

Den bornholmske cykelrytter Magnus Cort forlader Astana-holdet, som han har kørt Tour de France for i år og sidste år.

Det bekræfter Astanas teammanager Dmitrij Fofonov over for Ekstra Bladet. Han fortæller samtidig, at Astana gerne havde forlænget Magnus Corts kontrakt og beholdt ham, men at Cort har valgt at afslå holdets tilbud.

– Magnus er væk næste år. Det er en beslutning, han har truffet, og det er altså ikke noget, vi ønskede. Vi ville gerne beholde ham, men han ønsker at komme væk, og den beslutning må jeg respektere, siger Dmitrij Fofonov til Ekstra Bladet.

– Måske fik han et bedre tilbud, eller måske ønskede han bare forandring. Han har ikke fortalt mig, hvorfor han ønsker at forlade Astana, tilføjer Astanas teammanager.

Magnus Cort blev allerede under årets Tour de France sat i forbindelse med det amerikanske cykelhold EF Education First, men Cort har ikke fortalt hvor han fortsætter karrieren.

EF Education Firsts mest kendte rytter er colombianeren Rigoberto Uran, der har OL-sølv fra 2012, den samlede andenplads i Giro d'Italia 2013 og etapesejre i Giro d'Italia og Tour de France som sine bedste resultater. Italieneren Alberto Bettiol vandt dette års Flandern Rundt for EF Education First.

Det amerikanske hold har i år også været arbejdsgiver for danskeren Matti Breschel, der for nylig meddelte, at han stopper karrieren.

SENESTE NYHEDER

17. SEP 2019 • 09:13 FOR ABONNENTER
Ny bestyrelse har sat gang i en redningsaktion
17. SEP 2019 • 07:19 FOR ABONNENTER
Første sæson gik over al forventning: Det var vanvittigt
17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 20:13 FOR ABONNENTER
Der er sket en åbning for det alternative
16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER
Cirkus til fordel for soldaterfamilier
16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER
Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

MEST LÆSTE SPORT

15. SEP 2019 • 19:58SPORT
BHS-Almeborg tager historisk sejr
16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER
Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?
15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER
I dag kører han sit sidste løb

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point