Kæmpe triumf for Kim Hjort og Urd Unikum
Kim HJort vandt Calles Cup 2019 foran den godt afsluttende Baunely's Diamant. Foto: Torben Ager

17. JUL 2019 • 08:37SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Kæmpe triumf for Kim Hjort og Urd Unikum

Over 3000 tilskuere besøgte tirsdag aften Bornholms Brand Park, hvor de blev vidner til en række gode og spændende løb med banens højst doterede løb, Calles Cup 2019, i spidsen.

Løbet blev en kæmpetriumf for både ejeren Mathilde Bækgård Holm, opdrætteren Thorkild Jensen og kusken Kim Hjort, idet Urd Unikum var i stand til at føre fra start til mål, hvorefter de kunne inkassere hele 30.000 kroner i førstepræmie.

Urd Unikum førte simpelthen over samtlige 2400 meter. Dora Solo var hele vejen placeret i ryg på den førende, men måtte slippe til favoritten Baunely's Diamant kort før målstregen.

Kim Hjort har nu vundet to storløbssejre på stribe. Sidst vandt han hoppemesterskabet med April Hydrup, som han i øvrigt også vandt med i aftes, så to dagssejre til Kim Hjort.

Det samme gjorde John Gommans med henholdsvis Cannavarro og Galya Fortuna.

V5-spillet gav 2.669 kroner til 47 rækker med fem rigtige på kombinationen 5-5-1-3-1

V4-spillet gav 516 kroner til 147 rækker med fire rigtige på kombinationen 1-3-1-1

Dagens samlede omsætning: 635.456 kroner, hvoraf 278.902 kroner var spillet på banen.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet