Linda P. er gravid med en bornholmer
Foto: Allan Kofoed / Musikhuzet

8. JUL 2019 • 13:42 • AF REDAKTIONEN

Linda P. er gravid med en bornholmer

Komikeren Linda P. har måttet udskyde sin turne, og efter længere tids tavshed kan hun nu fortælle hvorfor:

Den 34-årige komiker er nemlig gravid og tre måneder henne. Det fortæller hun i et opslag på Facebook.

Her kommer hun også en smule ind på, hvem der er far til den kommende baby:

– Flere har allerede spurgt hvem faderen er. Og det er en dejlig mand, fortæller Linda P.

Komikeren er ikke så meget for at gå i dybden, men én meget væsentlig detalje løfter hun dog sløret for:

– Han er bornholmer. Hvilket betyder, at der var en 93,4 procents risiko for, at ungen også ville komme til at tale bornholmsk. Netop derfor har jeg måttet bruge nogle måneder på at overveje, om jeg ville have barnet... Det blev et ja, lyder det fra Linda P.

Linda P har tidligere til BT forklaret, at hendes mor under en ferie på Bornholm mødte en mand, som hun mente var det perfekte match til datteren.

Noget kunne tyde på, at hun fik ret.

– Vi ses på landevejen i 2020, til et BRAG af et onemanshow. Og jeg glæder mig, skriver Linda P., inden hun afslutter med en hilsen fra sig selv, Mini P og bornholmeren.



SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 07:02 FOR ABONNENTER
Bo42: Markedet for ungdoms-boliger er dækket
16. OKT 2019 • 20:20 FOR ABONNENTER
Hammershus badet i lys er blevet en stor turistattraktion
16. OKT 2019 • 17:15 FOR ABONNENTER
Efter mange år med udvidelser bliver der nu skåret ned

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. OKT 2019 • 13:46
Hammershus lyser op i aften

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet