Flere forsinkede færger - må vente 50 minutter på aftenfærgen til Rønne
Arkivfoto: Berit Hvassum

7. JUL 2019 • 18:13 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER / JAKOB NØRMARK

Flere forsinkede færger - må vente 50 minutter på aftenfærgen til Rønne

Der har været flere forsinkelser på færgeafgangene mellem Rønne og Ystad hen over weekenden – og nu også søndag aften. Den sidste afgang fra Ystad til Rønne med Express 1 ventes at blive med 50 minutters forsinkelse. Færgen skulle efter planen afgå klokken 20.30, men afgangstiden ser ud til at blive ca. klokken 21.20. Det korrigerede ankomsttidspunkt i Rønne er sat til klokken 22.50, oplyser bornholmslinjen.dk.

Seneste rettidige check-in for biler i Ystad er rykket til 20.50, mens mødetid og afgangstid for Bornholmerbussen og Kombardo Expressen er uændret.

Tidligere på dagen var Express 1 ramt af disse forsinkelser:

• Express 1 var forsinket 50 minutter i afgangen klokken 16.30 fra Ystad,. Forventet ankomst Rønne klokken 18.40.

• Færgen, som skulle afgå fra Rønne klokken 18.30, har forventet afgang klokken 19.20, og den modsatte vej mod Rønne er sat til at afgå klokken 21.20 med ankomst klokken 22.50. Det er lig med en times forsinkelse.

Opdateret klokken 19.20.



Mest læste