Folkemødet er forsikret hos Alm. Brand
Foto: Allan Rieck

12. JUN 2019 • 14:34 • AF REDAKTIONEN

Folkemødet er forsikret hos Alm. Brand

Forsikringsselskabet Alm. Brand står bag forsikringen af Folkemødet.

Foreningen bag den politiske festival har købt en forsikring, som rummer både løsøre- og arbejdsskadedækning. Det vil sige, at Folkemødets sekretariatsansatte, projektansatte og omkring 250 frivillige er dækket, hvis de skulle få en arbejdsskade.

Det fortæller Alm. Brand i en pressemeddelelse. Selskabet dækker også blandt andet scenegrej, beboelsesvogne og lyd- og it-udstyr.

– Vi er glade for aftalen med Folkemødet, som blandt andet er kommet i stand på grund af vores brede erfaring med festivalforsikringer, forklarer erhvervschef i Alm. Brand, Bent Miedema.

Det er niende gang, at Folkemødet bliver afviklet, når det torsdag klokken 11.30 bliver åbnet på cirkuspladsen i Allinge.

Mest læste