11 procent af ankomsterne i maj var forsinket
Foto: Berit Hvassum

11. JUN 2019 • 15:41 • AF REDAKTIONEN

11 procent af ankomsterne i maj var forsinket

Molslinjen har haft problemer med at overholde overfartstiderne i maj måned og havde i den pågældende måned forsinkelser på på mere end 10 minutter på 11 procent af ankomsterne.

Det fremgår af rederiets månedsrapport for maj.

Det er en stigning i forhold til rederiet Færgens tal for 2018 på 6,2 procentpoint, men til gengæld har Molslinjen på grund af et øget statstilskud øget antallet af afgange, så man har haft 356 afgange i perioden mod Færgens 332 afgange.

82 aflysninger

Molslinjen aflyste i maj måned fire afgange. Det skete i forbindelse med, at Express 1 kolliderede med en polsk charterbåd.

Dermed er rederiet oppe på totalt 82 aflysninger, siden det overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september.

Mest læste