Bornholm ligger i den tunge ende: Hver 10. unge virksomhed er i problemer
Arkivfoto

15. MAJ 2019 • 09:34 • AF HENRIK NIELSEN

Bornholm ligger i den tunge ende: Hver 10. unge virksomhed er i problemer

Hver 10. virksomhed stiftet her på Bornholm i 2014-2018 er i økonomiske problemer. Det viser tal fra Iværksætterundersøgelsen 2019, som virksomheden Dinero Regnskab står bag.

Den placerer Bornholm på en 87. plads blandt landets 98 kommuner.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Helt præcist drejer det sig om 10,6 procent af 350 selskaber. Til sammenligning var 7,5 procent af de unge anparts- og iværksætterselskaber på landsplan i økonomiske problemer.

– Der er ingen garanti for succes, når man starter egen virksomhed, og det er uundgåeligt, at nogle virksomheder kommer i økonomiske problemer.

– Som iværksætter er man selvfølgelig selv ansvarlig for sin virksomheds økonomi, men der er også en masse eksterne faktorer, som man ikke selv har kontrol over. For eksempel kan man være så uheldig at løbe ind i en dårlig betaler. Det har jeg selv oplevet. Vedkommende havde ikke en krone på lommen, men hyrede mig alligevel til et foredrag, og pengene kunne jeg se langt efter. Jeg følte mig røvrendt, og det er en forfærdelig følelse. siger direktør Martin Thorborg fra Dinero Regnskaber i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen definerer en virksomhed som værende i økonomiske problemer, når den er under konkurs, under tvangsopløsning eller under rekonstruktion. Tallene er et øjebliksbillede pr. 8. januar for selskaber stiftet mellem 1. januar 2014 og 31. december 2018, og som ikke er lukkede pr. 8. januar.

Ærø Kommune har med 1,6 procent den laveste andel unge virksomheder i økonomiske problemer. Med 15,6 procent har Albertslund den højeste andel.

18. JUL 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER

Huspriserne tordner opad

18. JUL 2019 • 12:49

Nexøspiller skifter til RIK

Mest læste