Blondetrusser fundet i Sorte Gryde
Arkivfoto

30. APR 2019 • 11:55 • AF NIELS EBDRUP

Blondetrusser fundet i Sorte Gryde

I disse uger står Bornholms borger- og byforeninger for de årlige strandrensninger. I den forbindelse kan de finde ganske tankevækkende ting og sager.

Rø Borgerforening gjorde således i weekenden det opsigtsvækkende fund af et par blondetrusser i grotten Sorte Gryde ved Helligdomsklipperne. Det beretter 4 Kløver Klyngen.

En eller anden stakkel må have tabt underbenklæderne i mørket. Muligvis en heks, fordi trusserne var ikke det eneste, man fandt i grotten. Strandrenserne fandt også en kost.

– En kost, som vi mener en heks har haft motorstop på, og derfor havarerede med på vej til Bloksbjerg, skriver Karsten Eriksen på 4-kløver-klyngen.dk.

Han fortæller desuden, at borgerforeningen havde en god dag langs kysten, hvor medlemmerne lod sig rende på af folk, der deltog i løbet Fyr til Fyr-løbet, der gik fra Dueodde Fyr til Hammerfyr.

De frivillige havde renset kysten for skrald, var der øl, vand og pølser.


Sorte Gryde. Foto: Allan Rieck


SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. MAJ 2019 • 19:26
Ny legeplads indviet i Rønne

Mest læste