1.000 år gammel sølvskat gravet op af pløjemark i Østermarie
Foto: Bornholms Museum

15. APR 2019 • 09:26 • AF TOMMY KAAS

1.000 år gammel sølvskat gravet op af pløjemark i Østermarie

Fritidsarkæologerne Torben og Jeanette Ambrosen har med deres metaldetektorer på en mark i Østermarie trukket en stor samling fortrinsvist arabiske mønter op af jorden.

Da de begyndte at finde gamle sølvmønter fra vikingetiden inden for et lille areal, kontaktede de Bornholms Museum, og herfra var rådet at fortsætte og samle så meget op som muligt, men kun i pløjelaget.

Hvis de fik signaler fra dybere liggende genstande, skulle de overlade det til museet.

Efter flere grundige afsøgninger, blandt andet med hjælp fra andre detektorførere, er antallet af mønter oppe på 51, hele og fragmenter.

– Der er primært tale om arabiske mønter, såkaldte dirhemer, men også enkelte tyske og engelske mønter samt lidt brudsølv. De store arabiske sølvmønter blev ofte klippet i mindre stykker, da sølvet var meget værdifuldt i vikingetiden, hvor man handlede efter vægt, forklarer René Laursen fra Bornholms Museum.

En foreløbig datering af mønterne i skatten peger på en nedlæggelse kort efter år 1000.

Skatten kan ses på Bornholms Museum fra og med i dag og en måneds tid frem, oplyser museet.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af

Mest læste