FB fik revanche for nederlaget i Rønne
Rønne fB kunne ikke gentage efterårets sejr over FB. Foto: Pia Hersild, Rønne fB

13. APR 2019 • 18:48SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

FB fik revanche for nederlaget i Rønne

FB fik revanche for efterårets nederlag på 2-3 på Rønne Stadion Nord, da Frederiksberg-mandskabet vandt lørdagens KS-opgør mod Rønne fB med 3-0.

FB befinder sig midt i en opadgående formkurve, så Rønne fB-spillerne vidste, at det ville blive svært på kunstgræsset i Frederiksberg Idrætspark. Alligevel lykkedes det bornholmerne at holde målet rent og gå til pausen med stillingen 0-0.

Men i 2. halvleg tog hjemmeholdet fat. Alexander Høeg-Petersen scorede to gange i det 56. og 76. minut, efter at Rønne fB midtvejs havde overlevet en ti miutters-udvisning til Mathias Ellebye.

Otte minutter før tid øgede Malte Meier Carlsen til slutresultatet 3-0.

FB indtager med sejren fjerdepladsen i Københavnsserien med 30 point, mens Rønne fB ligger på tiendepladsen med 20 point.


18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen