Tre timer om bord på færgen: Molslinjen blev snydt af prognoserne
Arkivfoto

19. MAR 2019 • 06:43 • AF TOMMY KAAS

Tre timer om bord på færgen: Molslinjen blev snydt af prognoserne

Mandag formiddag måtte en lille færgefuld mennesker vente rigtig længe på at komme af sted på dagens første afgang med hurtigfærgen Express 1 mod Ystad.

6.30'eren var blevet aflyst, og derfor mødte en del flere end normalt ind til 10.30'eren, men de måtte efter at være gået om bord sande, at de blev yderligere forsinket.

Blæsevejret havde nemlig ikke lagt sig nok til, at Express 1 kunne begive sig ud på Østersøen, og derfor gik der endnu en time, inden færgen blev sendt af sted.

Og da man i en bølgehøjde på tre meter ikke kunne sejle for fuld kraft, tog overfarten til Ystad to timer og ankom ved 13.30-tiden.

Molslinjens kommunikationschef Jesper Maack betegner situationen som "voldsomt ærgerlig",

– De prognoser, vi må støtte os op af, tager simpelthen fejl, og vejret er væsentligt dårligere end beregnet, fortæller han til Bornholms Tidende.

Han forstår godt, hvis passagererne ikke er tilfredse med en tur, som blandt andet betød over tre timer på Express 1.

– Der var desværre ikke rigtigt andet at gøre. Når prognoserne lovede aftagende vind, vurderede vi, at det var bedre at vente på færgen end i bilerne på pladsen.

Skulle noget være gjort anderledes?

– Det er svært at pege på, hvor vi kunne have gjort noget anderledes, når prognoserne snyder os på den måde.

Kan man forhindre, at sådan noget sker igen?

– Vi er meget afhængige af vores prognoser for vejret. Vi vil nu granske vores set-up på det område for at sikre, at vi får de bedste underretninger af vurdere på, lyder det fra Jesper Maack.

Efter nogle blæsende dage, som har bragt Molslinjen op på totalt 78 aflysninger, venter nu nogle mere rolige vindforhold den kommende tid, forudser DMI.

SENESTE NYHEDER

19. APR 2019 • 17:18 FOR ABONNENTER
Gudhjem-debat: Plan mod trafikkaos lige om hjørnet

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. APR 2019 • 10:48
Nyrenoveret kirke genåbnet i dag
18. APR 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Leder: Dilemmaet der ikke skal løses

Mest læste

16. APR 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER

Europamesteren vendte hjem til Bornholm

14. APR 2019 • 07:50 FOR ABONNENTER

Corts styrke ligger på sofaen