Molslinjen har fået sin nybyggede hurtigfærge hjem til Aarhus
Kasper Hornbæk

24. FEB 2019 • 14:39 • AF REDAKTIONEN

Molslinjen har fået sin nybyggede hurtigfærge hjem til Aarhus

Efter næsten en måned til søs lagde Molslinjens nye superfærge, Express 4, søndag til kaj i sin nye hjemhavn, Aarhus.

De 20.000 kilometers sørejse fra Perth i Australien til Aarhus er vel overstået, og nu gøres Express 4 klar til at transportere gæster mellem Aarhus og Odden, oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at rederiet fra Aarhus henter en færge hos Austal-værftet, hvor også Leonora Christina og Villum Clausen er bygget.

Færgens ankomst betyder, at kunder på Kattegat nu vil blive betjent af tre af verdens største katamaraner, Express 2, Express 3 og Express 4, lyder det fra Molslinjen.

– Det betyder, at vi med tre superfærger øger vores kapacitet på Kattegat med næsten 20 procent, og færgen betyder samtidig en yderligere styrkelse af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark, siger Carsten Jensen.

25. MAJ 2019 • 06:31 FOR ABONNENTER

Permagrønt søger medlemmer til nyt samarbejde

Mest læste