Christiansen og Pedersen står overfor garvet single-profil i DM-semifinale
Mathias Christiansen (th.) og Hans Kristian Vittinghus (tv.) var begge med, da Danmark i 2016 nåede til tops ved prestigefyldte Thomas Cup. Arkivfoto

8. FEB 2019 • 09:54SPORT • AF JAKOB NØRMARK

Christiansen og Pedersen står overfor garvet single-profil i DM-semifinale

Den bornholmsk-aalborgensiske mixdouble Mathias Christiansen og Christinna Pedersen skal fredag aften spille DM-semifinale.

Modstanderne bliver en af Danmarks stærkeste single-spillere Hans Kristian Vittinghus, der stiller op med den dobbelte danmarksmester i damedouble Maiken Fruergaard Sørensen ved danmarksmesterskaberne i Aarhus.

– Jeg tror, vi har ganske fine muligheder. Vi er jo topseedede, så vi er her selvfølgelig for at vinde. Vi ser vores muligheder som ganske udmærkede, sagde Mathias Christiansen til badminton.dk efter kvartfinalesejren.

Rutinerede Christinna Pedersen har et godt kendskab til Hans Kristian Vittinghus, forklarede hun i samme videointerview.

– Det er faktisk min gamle mix-makker fra ungdomstiden. Så skoddede han mig og gik i gang med herresingle. Han har mange kvaliteter, selvom det normalt er herresingle, vi ser ham i. Ligegyldig hvad ved vi, at vi skal finde et ekstra gear i morgen (fredag, red.) for at nappe den modstander, vi står overfor, sagde Christinna Pedersen.

Christiansen og Pedersen er topseedet og sad derfor over i de første par runder. I deres første match torsdag besejrede de Iben Bergstein og Emil Lauritzen med 21-17, 21-16.

Den anden semifinale står mellem Rikke Søby Hansen og Mathias Bay-Smidt og Værløse-parret Mikkel Mikkelsen og Mai Surrow.

Mathias Christiansen, der stammer fra Allinge, blev danmarksmester for to år siden, da han spillede med Sara Thygesen.


15. FEB 2019 • 19:09 FOR ABONNENTER

Isfirma køber ejendom: En god og attraktiv placering

15. FEB 2019 • 18:34 FOR ABONNENTER

Stort loppemarked sikrer økonomien hele året

15. FEB 2019 • 17:51

JOP trækker sig

15. FEB 2019 • 16:31 FOR ABONNENTER

Nedrivning i gang efter 578 dage med lukket vej

15. FEB 2019 • 16:27

Risiko for glatte veje

Mest læste