Humlebier på vigtig mission får eget hotel
HYLDE-GØGEURT ER EN SJÆLDEN ORKIDÉ SOM VOKSER I KÅSEGÅRDSLØKKEN VED KLINTEBO. PRIVATFOTO

10. FEB 2019 • 21:04 • AF ANETTE VESTERGAARD

Humlebier på vigtig mission får eget hotel

Bornholms Landbrug laver bihoteller og planter blomster langs vejene for at forbedre livsbetingelserne for bierne. Nu følger Natur Bornholm efter med et mindre, men dog ligeså væsentligt projekt: Insekthoteller til humlebier.

Det er naturvejleder Hanna Piorska der har fået idén til at lave insekthoteller specielt rettet mod humlebier.

– Vi har en meget sjælden orkidé, Hylde-Gøgeurt, som vokser i Kåsegårdsløkken ved Klintebo i udkanten af Paradisbakkerne, og den kan kun bestøves af humlebier. Derfor fik jeg den idé, at vi i Naturklubben skal producere hoteller til disse humlebier og placere dem i Kåsegårdsløkken for at sikre orkidéernes overlevelse, fortæller Hanna Piorska.

Børnene samler delene

Naturklubben på Natur Bornholm er et tilbud til børn, der er medlem af Natur Bornholms Venner. Klubben samles hver måned i Naturklubbens værksted på oplevelsescenteret i Aakirkeby og arbejder med forskellig dyre- og naturrelaterede emner.

Søndag den 17. marts står der hotelbyggeri på programmet, og opgaven bliver at samle de elementer, som er gjort klar på forhånd og færdiggøre humlebiernes kommende boliger.

– Insekthoteller er små kasser, der skal bygges efter særlige mål. Så vi gør delene klar, og så er det børnenes opgave at samle hotellerne, siger Piorska.

Kåsegårdsløkken er fredet område, og Hanna Piorska har derfor indhentet tillladelse til at opstille humlebihotellerne fra regionskommunen og områdets ejer, Møller Fonden.

Når hotellerne er klar, vil Ole Holm Pedersen, skovfoged i Bornholms Regionskommune, hjælpe med at opstille kasserne i Kåseløkkerne.


SENESTE NYHEDER

16. FEB 2019 • 17:51 FOR ABONNENTER
Enhedslisten: Søfartsstyrelsen har et problem
16. FEB 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Bye Bye Plastik har fået godt fat: Vi er glade og stolte
16. FEB 2019 • 11:18 FOR ABONNENTER
S: Sagen om Povl Anker er endnu et tillidsbrud fra Molslinjen
16. FEB 2019 • 10:44 FOR ABONNENTER
Var det noget med en 150 meter høj vindmølle i baghaven?

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. FEB 2019 • 08:30
Taxicentral til salg
15. FEB 2019 • 17:51
JOP trækker sig
15. FEB 2019 • 19:09 FOR ABONNENTER

Isfirma køber ejendom: En god og attraktiv placering

15. FEB 2019 • 18:34 FOR ABONNENTER

Stort loppemarked sikrer økonomien hele året

15. FEB 2019 • 17:51

JOP trækker sig

15. FEB 2019 • 16:31 FOR ABONNENTER

Nedrivning i gang efter 578 dage med lukket vej

15. FEB 2019 • 16:27

Risiko for glatte veje

Mest læste