En god gaveidé? Kunsthåndværkere holder marked i Rønne
Arkivfoto

12. DEC 2018 • 18:49 • AF HENRIK NIELSEN

En god gaveidé? Kunsthåndværkere holder marked i Rønne

En række bornholmske kunsthåndværkere fra sammenslutningen ACAB har sat sig for at gøre jagten på julegaver lettere ved at arrangere et julemarked i samarbejde med Galleri Rasch i Nørregade i Rønne, hvor de sælger deres egne produkter.

Det er ikke første gang, ACAB står bag et marked, men det er første gang, medlemmer inviterer til julemarked i hjertet af Rønne blot fire dage før juleaften.

De 22 medlemmer af ACAB, som vil være at finde på udstillingen, sælger keramik, smykker, genbrugskunst, tekstil og glas.

Markedet finder sted torsdag fra klokken 14 til klokken 20. Det hænger sammen med, at torsdag inden jul er en af de store dage for julehandel, hvor mange butikker i Rønne holder længe åbent, og placeringen tæt på Store Torv gør det nemt at kigge forbi på markedet i Galeri Rasch i Nørregade.

SENESTE NYHEDER

22. JAN 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER
100 dage til valg: Her er kandidaternes kampform

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen