I aften står slaget om formandsposten i 3F
Jens Skovgaard skal i kampvalg i aften. Foto: Berit Hvassum

6. DEC 2018 • 18:32 • AF SOFIE EJDRUP

I aften står slaget om formandsposten i 3F

Her til aften holder 3F Bornholm en ekstraordinær generalforsamling i Aakirkeby Hallerne. Det sker efter 233 medlemmer af fagforeningen i november erklærede mistillid til formand Jens Skovgaard, svarende til mere end hver tiende medlem af 3F Bornholm.

Ud over velkomst og formalia, såsom valg af dirigent og stemmeudvalg, vil generalforsamlingens dagsorden have to punkter. Først en redegørelse og debat om, hvorfor 3F Bornholm er kommet i denne situation og så valg af formand.

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde i november erklærede bestyrelsen enstemmigt, at den har fuld tillid til den siddende formand, Jens Skovgaard, som bliver udfordret af tidligere faglig sekretær og formand i 3F Bornholm, Finn Pedersen.

Tidligere i år fratrådte Finn Pedersen sin post som faglig sekretær som en reaktion på en konflikt mellem byggegruppen og bestyrelsen.

90 skal dukke op

Ifølge 3F Bornholms vedtægter skal mindst 90 procent af de 233 underskrivere dukke op til aftenens ekstraordinære generalforsamling, som starter klokken 19.

Hvis de fremmødte vælger en ny formand, skal valget derefter ud i en urafstemning, før afgørelsen er gældende.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2018 • 19:32 FOR ABONNENTER
Landmænd på skolebænken: Der skal styr på sprøjteposen
12. DEC 2018 • 19:09 FOR ABONNENTER
Gazelle i Klemensker: Vi er ikke færdige med at vokse
12. DEC 2018 • 17:32 FOR ABONNENTER
Har du kommentarer til Nexøs nye hotel- og kulturområde?
12. DEC 2018 • 16:19
Campus fik sin pris
12. DEC 2018 • 15:22 FOR ABONNENTER
Jagten på Peter Lofts afløser er den mindst mulige

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste